Restaurering

Series 2a 1966

Fra restaurering til syn

Se restaureringen her:

Her er starten på et meget stort restaureringsprojekt. Denne Land-rover er fra 1966, den har været anvendt i hæren indtil 1985. Land-roveren er derefter blevet solgt til en smedemester. Han har kørt i den indtil den blev afmeldt i 1988. 

Jeg købte den i december 2003.

 

Series 2a

Gron_stenvad_2.jpg (89974 byte)

 

Interiøret har set bedre dage. Men der er monteret et helt nyt Faery overdrive som er den del penge værd. Chassiset er også i god stand så det bruger jeg til min projekt bil.

 Med en traktor og nogle taljer lykkedes det at få Land-roveren  slæbt fri. Roveren har stået ved siden af togvognen  i ca. 10 år. Jeg er på udkik efter en reservedelsbil.

 

Serie 2a

Her er donor bil nr. 2. Den gamle Land-rover er netop lige blevet skubbet ud af en lade hvor den har stået opmagasineret siden 1998.

Jeg spurgte bekymret brandinspektøren fra Grenaa om bilen nu kunne starte efter så lang tid i dvale.

Han svarede jamen det er jo en Land-rover…..

 

Series2a

Et nyt batteri og en tur i vaskehallen gjorde store underværker. Nu ligger der en 30 km lang tur forude.

Firetender land rover 1966

Turen gik uden problemer hjem til værkstedet. Dagen efter afhentningen begyndte jeg at skille bilen fra hinanden.

Instrument_moselund.jpg (78296 byte)

Interiøret er i virkelig god stand.

Motoren er en 2.25 L. benzin. Og har kun nået at køre små 20.000 km i sin tjenestetid hos Beredskabsstyrelsen.

series 2a engine

stromfordeler_inden_adskil.jpg (34317 byte)

En stor omgang rengøring venter forude.

Undervogn.jpg (109597 byte)

Man kan godt se at Land-Roveren har hørt hos redningstjenesten på Anholt. Det skrappe og salte klima har sat sine spor på undervognen.

Swivel_med_rust.jpg (24959 byte)

Swivelhuset er rustent og utæt. Swivelkuglerne skal udskiftes og der skal monteres nye pakdåser. 

Hojtryksrenset_chassis.jpg (62516 byte)

En Land-rover er opbygget på en bærende chassisramme. Det gælder om at få så meget skidt af delene inden renoveringen kan påbegynde. 

Land Rover_series_2a

Mange års aflejringer af sand og olie, får det hele til at se håbløst ud. Vær opmærksom på at afrensning af dele, er en af de opgaver man kommer til at bruge mest tid på. 

Rengjort_motor.jpg (220077 byte)

Endelig er motoren ude af chassiset. Husk at hvis motoren skal stå ubrugt i lang tid, så husk et pift olie ned i hver cylinder ellers kan den sæte sig!

bag_chassis_rusten.jpg (67446 byte)

Chassiset var i utrolig dårligere stand end ventet. Det er svært at vurdere hvor slemt det ser ud før man har adskilt det meste af bilen. Her har jeg skåret hele den bagerste del af chassiset. Men først har jeg fabrikeret en skabelon hvori den nye rammedel skal passe i.

Rammedelen købte jeg hos Paddock i England ca. 1000 kr.

Ny_chassis_bag_1.jpg (99986 byte)

Her bliver nye bagramme monteret. Bemærk guiden eller skabelonen som jeg lavede inden jeg skar den gamle ende af. Så er det nemmere at montere den nye unde en masse målearbejde. 

Chassis_2.jpg (108912 byte)

Nu er der svejset nye "outriggers". Det er de gevækster der stikker ud til siderne på rammen hvorpå torpedo lad m.m. er monteret.

Torpedo_1.jpg (80804 byte)

Torpedoen var slemt angrebet af rust i den nederste del, hvilket er meget typisk for aller seriebiler.

Alle nye pladdedele kan købes og der er forholdsvis nemme at udskifte.

 

Det er vigtigt, at prøvesamle Land-roveren inden chassiset sendes til sandblæsning og maler. Prøvesamlingen er til for at sikre, at dørene kan lukkes og at lad og forskærme flugter med hinanden.

provesamling.jpg (73839 byte)

Torpedoen passer perfekt! Nu er den klar til sandblæsning og metallisering. Metallisering er en form for galvanisering der bliver sprøjtet på ved hjælp af en flamme og en tråd med zink og noget højtryk. Derefter bliver torpedoen overmalet med en epoxy primer. Dørhængsler får samme tur. Pris for metallisering ca. 600 kr.

sandblast_chassis.jpg (120868 byte)

Her kommer chassiset hjem fra sandblæser. Pris ca. 800kr.

chassis_malet.jpg (88504 byte)

Her er chassiset efter en tur hos den lokale industrilaker. Først har den fået primer, og derefter 3 lag epoxy coating. 

Hvorfor er den grå? 

Jeg vil gerne have at min Land-rover bliver lidt anderledes end alle andre, og så er det nemmer at se til at rengøre senere. En anden fordel er at en utæthed i motor, aksel eller gearkasse hurtigt kan opdages, når olien bliver sprøjtet op på chassiset.

swivel_1.jpg (77454 byte)

 wpe6.jpg (9962 byte)

De nye swivel kugler er min favoritreservedel hvis der findes noget sådan. Sammen med kuglen så er alle pakninger og lejer skiftet i hele for og bagtøjet. Inde i hver swivel hus bliver lejer og led smurt af fedt. Hos din lokale Land-rover forhandler kan man købe fedttuber med afmålt mængde til hver side. Selve opreationen er ikke så svær endda og tager ca. 5 timer når fortøjet er afmonteret og lagt op i en savbuk el.l..

aksel_for_malet.jpg (99902 byte)

Her er fortøjet lakeret og klar til montering.

Forakslen er den mest tidskrævende af de to,  men dog den sjoveste  at renovere.

 

aksel_monteret_1.jpg (104430 byte)

De nymalede aksler er her monteret på chassiset. Fjedrene er sandblæst og dernæst malet.

Chassiset er monteret med motor og gearkasse. Nu er den klar til karossen. Nu er der gået 5 måneder siden jeg kørte  2a-projektet ind i værkstedet.

Jeg har kun brugt min fritid på renoveringen, så derfor er der allerede gået et halvt år. 

xSamling2.1.jpg (50165 byte)

Der skal ryddes op i værkstedet, så der er plads til de mymalede dele. Og så må Land Roveren en tur ud vintersolen. 

(1 år efter påbegyndelse).

 

samling2.3.jpg (39559 byte) Motorrummet er endelig ved at ligne noget. De sidste ledninger fra lygterne er nu samlet og det er tid til at afprøve om alt det elektriske virker som det skal. Varmeapparat og kølersystem er koblet sammen med nye slanger og spændebånd. Langs ventildækslet går der et jernrør over til varmeapparatet det har jeg udskiftet med et rør i kobber så jeg er fri for at det ruster.
samling1.4.jpg (31227 byte) Nu er de forskellige dele endeligt blevet malet. Farven er olive-green. Efter britisk standardfarve BS220. Alle delene er samlet og er monteret med nye bolte og møtrikker. Før ladet blev monteret lavede jeg en ”pakning” mellem de stæder hvor chassis og aluminium rører ved hinanden. Jeg har smurt delene ind i karosserilim og derefter et stykke gummi (modvirker elektrolytisk tærring).

Før møtrikker og skiver monteres, bliver de dyppet i tectyl for at gøre det lettere at få dem fra hinanden hvis det skulle blive aktuelt. Tectylen er også en ekstra sikkerhed, så der ikke ommer vand inde bag skiver og møtrikker og derved tærring.

udstødning.jpg (163678 byte)
   
lad nittes.jpg (53746 byte) Et nyt 88" lad fremstilles. Kun skottet bag sæderne genanvendes.
xxsamling2.2.jpg (47697 byte) Som Du kan se på billedet så har jeg galvaniseret ALT!!. Den gamle galvanisering var ikke pæn længere. Jeg har udskiftet alle gummilister langs døre og bagsmæk, det er en god ide at købe nogle originale ”Land Rover” lister fordi det er de eneste der har en metalskinne inde i midten. Metalskinnen sørger for at, listen sidder ordentligt.
   
 
samling11.jpg (43361 byte)

Gammelt fedt har siddet fastgroet i visker-motorene, så de næsten ikke kunne køre rundt. De er blevet rengjorte og malet så de igen ser fine ud.  De virker hver for sig, så det ser temmelig sjovt ud når de ikke kører i takt. 

Rattet er lavet at et hårdt gummimateriale. Disse rat er tilbøjelige til, at knække langs egerne. Man kan fylde revnerne ud med en farvet epoxylim.

 

 

samling10.jpg (30010 byte)

Nu er det tid til den første prøvetur på grusvejen. Motorlyden er fantastisk. Det er dog lidt koldt i februar måned uden tag på, men det er på vej fra fabrikken. Jeg har bestilt en softtop af ”truck cap” typen så jeg stadig har det åbne lad. Ydermere har jeg anskaffet en hardtop med todelt bagdør. 

  (14 måneder efter påbegyndelse).

 

lr2.jpg (115528 byte) 1 år og 4 måneder senere fik jeg synet køretøjet. Synsinspektøren var ellevild og godkendte Land Roveren uden anmærkninger.

(Marts 2005)

lr3.jpg (238075 byte) Køreglæde !
telt monteret på tag 1.jpg (270726 byte)

 

Her er Land Roveren gjort ferieklar.

En hard-top er nødvendig, når vi skal have tagteltet med på tur. Se afsnittet om "Danmarksturen"

(Juli 2005) 

 

Romo stra II.jpg (216673 byte) Rømø strand
Sne Februar 2007
 

  

 
 
   
 
   

 

   
   
   
   

 

   
   
   
   

Sidst opdateret 20. august 2008

  [Velkommen]