English page please enter here!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Serie 1-2a 

historie og identifikation

Land Rover- prototype J-model 1947.

Indtil september 1947, måtte brødrene Maurice og Spencer Wilks og deres udviklingsteam arbejde uden "Rover's" fullde accept og økonomiske støtte i proektet. Det kan være med til af forklare hvorfor, prototypens platformen er baseret på en gammel Willys Jeep. Ideen om et multifunktionelt køretøj, lå langt uden for Rovers normale sfære og praksis. Wilks og Maurice fremstillede denne forsøgs-Land Rover med henblik på at overtale Rovers direktion til starte produktion af bilen. Mange af serie 1-ernes komponenter stammede fra allerede eksisterende rovermodeller. En af delene var blandt andet P-3 motoren, så Land Roveren, var forholdsvis billig at producere. 

Efter prototypen startede det hele med serie 1 Land Rover 80" og den blev introduceret i 1948. Dengang blev den kun kaldet "The Land Rover". Den første Land Rover var mindre end alle de sender modeller, men den kunne tilpasses alle former for arbejdsopgaver, der var nærmest ingen grænser for hvad den kunne. den blev hurtigt meget populær og sås snart overalt på vejene i europa. 

Land Roveren var ment som et supplement til den allerede eksisterende produktion af roverbiler. "The Rover Company" startede i 1800-tallet med at fremstille symaskiner og cykler. I 1930 udviklede fabrikken Rover biler, men det var en svær opstart under depressionen i 30-erne. Som så mange andre fabrikker under 2-verdenskrig så omstillede "Rover company" også produktionen til verdenskrigens efterspørgsel. I krigsårene fremstilling Rover fly og kampvognsmotorer. I 1945 og i slutningen af 2-verdenskrig, havde Roverfabrikkerne opbygget stor ekspertise i fabrikation.  og med mange dygtige ansatte. "The Rover Company" regnede med, at de kunne fremstille 20.000 biler om året i den moderne produktion, men det var umuligt fordi Regeringen forbød eksport af stål ud af England. Et andet problem var også at Rover aldrig havde eksporteret biler ud af England før!

I 1940-erne var Roveres Marketingsdirektør Spenser Wilkes, og hans broder Maurice som var chef designer. Wilkes ejede en gård i Anglesey, på gården havde han en gammel Jeep fra krigen. Jeepen var meget forfalden og trængte til at blive skiftet ud, men til hvad?  Jeepen kunne ikke repareres fordi reservedele kun kunne købes i større partier og nye jeeps måtte ikke eksporteres ud af USA. Chefdesigneren var heller ikke glad for ideen om at købe en ikke-britisk bil, og kommenterede, at hvis han ikke var i stand til at fremstille en bil som var bedre end jeepen, så skulle han ikke være i bilbranchen mere.  Det var startskuddet til ideen om den første Land rover

Manglen på stål, betød at karosseriets paneler blev fremstillet af aluminium, der var jo nok af det efter flyproduktionen - et bemærkelsesværdigt materiale som blev anvendt i al fremtidig produktion af Land Rover biler.

Rover var ikke klar over hvad de kunne forvente på udstillingen i Amstradam i 1948, men der var ikke grund til bekymring. Publikum var ellevilde og interessen for Land Roveren var der fra første dag. Inden længe var ordrebogen mere end fuld. Det nye køretøj kunne bruges som personbil, men også en pålidelig kraftkilde. Den kunne  sågar bruges som en lille traktor. Den havde fantastiske off-road egenskaber - den var så og sige perfekt for landmanden.

Efterspørgslen var meget bedre end forventet. Land Roveren blev alene det første år solgt i 8.000 eksemplarer og man havde kun regnet med et maximum salg på 5.000 eksemplarer frem til 1951. Man havde ikke lige kalkuleret med at behovet for et sådant køretøj, ikke kun tilkom landmænd. Men at Land Roveren også blev indkøbt af politiet, militæret, bygningskonstruktører, redningstjenester, og mange mange flere kom bag på dem!

Historie serie 1 ekspedition.jpg (67907 byte)

Land Roveren havde en meget succesfuld start de første 10 år. I slutningen af 1950-erne kom efterspørgslen på større motorkraft og ændret design, hviklet var med til at lancere den nye model som blev betegnet Serie 2. Den første Land Rover var kun kendt som "The Land Rover" men fra nu af blev kaldt  "Serie I Land Rover"

Land-rover Series 2 så for første gang dagens lys den 16 April 1958. Det nye kendetegn for serie 2 modellen var de runde hofter på siderne af bilen. Panelerne langs bunden af siderne var tilføjet for at skjule chassiset, detaljen skulle give bilen et mere færdigt look.

Serie 2 modellerne gav landrover et helt nyt udseende og dermed et mere moderne koncept, ”The Rover Company”  havde besluttet at holde fast I deres udviklingspolitik uden at skabe for radikale ændringer ved bilen. Deres politik blev overholdt for ændringerne er svære at få øje på, mange dele fra de tidligere rover modeller blev stadig anvendt, den gamle model blev nu omtalt som Serie 1.
Det elektriske system herunder sikringsboks m.m. var det same som på serie 1 modellerne, det var først ved introduktionen af serie 2a at ledningsnettet blev moderniseret.   

Efterspørgslen var stor fra starten, og inden længe banede serie 2 vejen for den nye Serie 2a. 

Den nye serie kom i  September 1961 da Land-rover introducerede en ny type dieselmotor. Benzinmotorerne blev forøget til 2286ccm. Og der blev tilføjet ændringer så som forbedret vandpumpe og kølersystem.    

Land-rover serie 2a kunne fås I to modeller 88” (Regular) eller 109” (Long) wheelbase.

Gennem serie 2a’s levetid blev der hele tiden tilføjet nye ændringer til bilen. De første ændringer kunne ses på instrumentpanelet. I starten var panelet malet i samme farve som resten af bilen, men senere ændres farven til sort. De forkromede lygtekranse og det flade panel foran mellem skærmene forsvandt, de mest radikale forandringer skete dog I foråret 1968 da eksportmodellerne gik fra at have forlygterne i grillen, til at blive monteret i forskærmene, som vi kender det fra Defender-modellerne i dag. Grunden til denne flytning af lygterne var forårsaget af et stadig større pres fra mange lande, som lavede regler for placering af forlygterne. Serie 2a modellen blev produceret indtil 1971 og her blev den afløst af serie 3.   

Serie 2a var fra starten monteret med Rover’s egen fire cylinders benzin eller diesel motor.  I Maj 1969 , kom der en kraftigere 6 cylinder motor beregnet til 109” station wagon. Denne motor var populær i de mange slangetendere som kørte hos beredskabsstyrelsen. Produktionen af den 6 cylindrede stationswagon fortsatte indtil 1971.

Hvordan kan man se forskel på en serie 2  og en serie 2a ?

Den letteste måde er at kikke på chassisnummeret. Serie 2 modellerne har 9 numre (inklusiv fremstillings-år) serie 2 chassis starter med tallet 1 og serie 2a starter med tallet 2 og har kun otte cifre i alt.  

141 0 03124   Serie 2,  88” Benzin Produktionsnummer: 3124. 

241 03124a    Serie 2a, 88” Benzin Produktionsnummer: 3124. 

1 September 1961   

Den nye serie 2a så dagens lys. En ny 2.25 liter dieselmotor blev også introduceret.Suffix A. Ny identifikations plade på skottet.

 

Juni 1962  

De forkromede lygtekranse forsvandt.  Sidemarkerings lysene var nu lavet af plastik, og kunne fås i to varianter, Sparto eller Lucas.  Lucas glassene var kuppel-formet mens Sparto var mere flade i formen.  Stoplygten blev støre og fik en refleks i midten af glasset. Det ene af disse glas var udstyret med hvidt glas forneden til nummerpladebelysning. 

 

April 1964  

Front pladen bag kofangeren skiftede fra at være flad til en buet form.

 

April 1965    

 

Fjedresæder var nu fortid og sæderne blev nu fyldt op med skumgummi.

 

September 1965 Suffix C. plastic rat
Maj 1967  

Suffix D. Instrumentpanel et har ikke længere same farve som resten af bilen men fra nu af malet sort. Motoren starter ved hjælp af nøgle. De små viskermotorer skifter til en enkelt motor. Større håndbremse-arm i hensyn til seleregulativet.  Zenith karburator erstatter Solex modellen. Nu har Land-rover negativ stelforbindelse. Nu fandtes der også en 2.6 liter 6 cylinder benzinmotor.

 

August 1967  Så kom Lightweight'en
Oktober 1968 Sædernes betræk skiftede fra grå elefant hud til sort nappa.
Januar 1969      

Suffix F. Mekanisk stoplys var monteret. Nyt fladt varmeapparat. 

 

April 1969  

Suffix G. 8: 1 kompression på benzinmotorer fra nummer 24100001A og frem.  Lucas blinklys.

 

 
June 1969
Lygterne fjernet fra grillen.
Februar 1971  

Suffix H. Synchromesh gearkasse monteret. Og Salisbury bag aksel i 109” modellerne.

 

March 1971  Metriske hjul-møtrikker.
31 august 1971   

Slut med serie  Series IIA produktionen. 

 

 Sidst opdateret 23. december 2008

  [Velkommen]